Skip to main content

Ombygning og renovering af produktionskøkken i Børnehuset Spiralen

Lokation:

Ålholmparken 1, 3400 Hillerød

Type:
Vores rolle:

Totalrådgiver

Bygherre:

Hillerød Kommune

Årstal:

Oktober 2023 til september 2024

Beskrivelse:

ARCnordic har gennemført ombygning og renovering af et eksisterende produktionskøkken i Børnehuset Spiralen i Hillerød. Projektet omfattede både bygningsmæssige tilpasninger og omfattende tekniske følgearbejder med henblik på at etablere et robust og driftsegnet produktionsmiljø.

Ombygningen tog udgangspunkt i de eksisterende rammer og krævede målrettede indgreb i bygningsdele samt koordineret indpasning af nye installationer. Ventilation og indeklima var en styrende parameter, og der blev arbejdet med anlæggenes placering, føringsveje og grænseflader til bygningsarbejder med fokus på driftstilgængelighed og serviceadgang.

Der blev etableret nye vand-, afløbs-, el- og ventilationsinstallationer til produktionskøkkenet, herunder tilslutning til køkkeninventar og udstyr leveret af bygherre. Derudover indgik brandafklaringer i relation til installationer og den daglige drift samt dialog med relevante myndigheder.

I den tidlige fase blev der gennemført bruger- og bygherremøder, hvor input fra drift og brugere blev omsat til konkrete afklaringer og prioriteringer. Løsningerne blev dermed tilpasset arbejdsgange og daglig drift, samtidig med at projektets rammer blev overholdt.

ARCnordic udarbejdede et samlet projekt- og udbudsgrundlag, hvor grænseflader mellem fag blev tydeliggjort og koordineret for at reducere konflikter før udførelse. Udbud og dokumenthåndtering blev gennemført digitalt, og der blev arbejdet struktureret med kvalitetssikring og versionsstyring.

ARCnordic var teknisk totalrådgiver og varetog projekteringsledelse, tværfaglig koordinering samt egen projektering af arkitektur, konstruktioner og byggetekniske løsninger. Under udførelsen omfattede ydelserne byggeledelse, fagtilsyn, projektopfølgning og aflevering inklusive som udført-materiale samt opfølgning frem mod 1-års eftersyn.