Udbud
Vi har indgående erfaring med de særlige krav og muligheder, som kommunale udbudsprocesser indebærer. Med vores ekspertise inden for arkitektur, ingeniørarbejde og bygherrerådgivning leverer vi en integreret tilgang, der sikrer kommunerne maksimal værdi for pengene. Samtidig sætter vi fokus på høj kvalitet og bæredygtighed i alle faser af udbudsprocessen.

Hvad er et udbud?
Et udbud er en formel proces, hvor bygherrer eller f.eks. offentlige myndigheder som kommuner, anmoder om tilbud fra virksomheder til levering af varer, tjenester eller udførelse af arbejde - dette jf. udbudsloven eller EU-udbud. Denne proces sikrer en åben og konkurrencepræget indkøbsproces, som er retfærdig, transparent og tilbyder den bedste værdi for offentlige midler.

Forberedelsesfasen
Vi starter med en grundig analyse af jeres behov, ønsker og målsætninger. Dette sikrer, at udbudsprocessen ikke kun er præcis og dækkende, men også fremhæver de specifikker krav, som I måtte have til f.eks. bæredygtighed, æstetik og samfundsansvar.

Design og teknisk ekspertise
Vores team af arkitekter og ingeniører bidrager med deres ekspertise til at udforme realistiske og funktionelle projektbeskrivelser og kravspecifikationer. Dette sikrer, at alle tekniske aspekter af projektet er dækket, hvilket minimerer risikoen for misforståelser og dyre ændringer undervejs.

Gennemsigtighed og compliance
Vi sikrer, at hele processen er i overensstemmelse med gældende lovgivning og best practice. Dette omfatter rådgivning om udbudsstrategier, der sikrer fair konkurrence og lige adgang for alle potentielle tilbudsgivere. Ved indbudte konkurrencer sikrer vi, at de bydende overholder jeres ønskede krav til f.eks. referencer, kvalifikationer, lokal forankring eller lignende.

Udbudsstrategi
Vi rådgiver jer om den bedste udbudsstrategi, der matcher jeres projekts specifikke behov. Vi vurderer de forskellige udbudsformer og kontrakttyper for at sikre, at I vælger den bedst egnede tilgang, der fremmer både konkurrence og kvalitet.

Evaluering af tilbud
Vores tværfaglige team bidrager med dybdegående vurderinger af indkomne prækvalifikationsanmodninger og tilbud, hvor vi ikke kun ser på pris, men også på referencer, organisation og evt. tekniske alternativer.

Langsigtet partnerskab
Vi ser vores rolle ikke blot som konsulenter, men som langsigtede partnere for kommunerne. Dette betyder, at vi tilbyder efterfølgende støtte og rådgivning for at sikre, at de realiserede projekter fortsat opfylder de oprindelige mål og behov.