Renovering og ombygning af Frederiksværkhallen
Lokation:
Sportsvej 5, 3300 Frederiksværk
Type:
Vores rolle:
Totalrådgiver
Bygherre:
Halsnæs Kommune
Entrerpenør:
Tømrerentreprisen A/S – https://xn--tmrerentreprisen-lxb.dk/
Størrelse:
1200 kvm
Årstal:
2017
Beskrivelse:
Projektet omfatter renovering samt ombygning af Frederiksværkhallen beliggende Sportsvej 5 i Frederiksværk.
Bygningen er opført i 1973 og består af et stort rum til boldspil (badminton, håndbold, indendørs fodbold) samt en ”bygning i bygningen” i 3 plan indeholdende omklædnings- og baderum, cafeteria og tilhørende køkken, kontor- og klubområde, diverse toiletter og på øverste plan, et stort åbent plan til forskellig brug (boksetræning, afspænding m.m.).
Projektet er iværksat med baggrund i udskiftning af eksisterende, vandskadet, oprindeligt sportsgulv og med ønsket om at etablere gymnastikfaciliteter (springgrav) samt faciliteter til forskellige aktiviteter på gulv (afspænding, pilates, yoga mv.) og på denne måde udvide de sportslige tilbud i Frederiksværkhallen.
Hovedgrebet er at nedrive eksisterende, vandskadet sportsgulv, etablere fremtidig springgrav samt tre nye, forbundne planer til multifunktionel brug. Eksisterende trappe udskiftes og der etableres ny, fremtidig lift til brug af (bl.a.) kørestolsbrugere samt til at fragte tungere genstande.
De tre nye planer etableres på indspændte betonsøjler og er i forskellig højde for at skabe et levende, rumligt forløb.