Skip to main content

Sørup Herregård

Lokation:

Sørupvej 26, 4100 Ringsted

Type:
Bygherre:

Sørup Herregård

Årstal:

2023

Beskrivelse:

Dette er et skitseprojekt, som ikke blev opført:

Skitseprojektet omhandlede en ombygning og tilbygning til det eksisterende anlæg. Ønsket var at udskifte den nuværende teknik og skabe et mere tidssvarende spaområde, der i højere grad fokuserer på afslapning end svømmehal, som det er i dag.

Det var vigtigt at tilbyde en attraktion til et voksent publikum med separate omklædningsfaciliteter, varmtvandsbassiner, indendørs hot tubs, banebassiner, sauna, dampbad og et massageområde. Der blev lagt vægt på at skabe et eksklusivt spa med behagelige overflader, som skulle give en hyggelig, loungeagtig stemning med blandt andet beplantning og pejs.

Udendørs skulle der placeres hot-tubs med udsigt til søen, og det var også vigtigt, at de udvendige områder kunne anvendes året rundt, herunder om vinteren.

For at projektet kunne gennemføres uden en lang lukkeperiode blev det opdelt i byggefaser. For at fremtidssikre teknikken i de enkelte byggefaser og sikre optimale løsninger til de forskellige bassiner var der et tæt samarbejde med Watertreatment.

Sørup Herregård er en charmerende herregård beliggende i naturskønne omgivelser tæt på Ringsted. Med sin historie, der går tilbage til 1200-tallet, kombinerer Sørup Herregård en klassisk herregårdsstemning med moderne faciliteter og er kendt som en af Sjællands mest populære destinationer for events, konferencer og overnatning. Herregården tilbyder en unik atmosfære med smukke parkområder, søer og historiske bygninger, hvilket gør det til et ideelt sted for både afslapning og forretningsarrangementer. Sørup Herregård fokuserer på at skabe mindeværdige oplevelser med personlig service, god gastronomi og komfortable faciliteter, der gør både bryllupper, konferencer og weekendophold til noget særligt.